24/02/2021
logo

Udvidelse og klimasikring af vej

En af Horsens store indfaldsveje skal udvides fra 2 til 4 spor for at give plads til flere biler. Vejen ligger lige op til Bygholm Sø, og har de seneste år været plaget af oversvømmelser. Derfor blev det besluttet, at der i samme omgang skulle laves en ny og bredere dæmning samt en ny sluse.






Den nye dæmning er med til at klimasikre området, idet den tillader vandstanden at stige hele 90 cm, før vejen og resten af området vil blive oversvømmet. Under udvidelsen ud imod vandet var der brug for et let materiale for at mindske trykket på bunden. Valget faldt på Leca® letfyld – en blanding af flere forskellige Leca-fraktioner - og derfor tog vi en snak med Munck Havne og Anlæg, som har entreprisen.

Kan I fortælle lidt om projektet og hvad Leca® letfyldet skal bruges til? 
”80% af projektet er traditionel vejudvidelse fra 2 til 4 spor. Og derudover har vi så dæmningen, slusen og andre mindre opgaver. Udvidelsen af dæmningen i Bygholm Sø er på en strækning på 150 meter. Der hvor vi udvider har der ikke været forbelastet og det ville resultere i sætninger, hvis vi brugte traditionel fyld,” fortæller Tonny Kjær Andersen som er projektchef ved Munck Havne og Anlæg. 

Tonny fortæller videre, at han ikke personligt har arbejdet med Leca® letfyld tidligere, men han har tit set det blive brugt og hørt kollegernes erfaring med det fra byggeriet af Odense Letbane. Så han var ikke så bekymret, da rådgiveren - i samråd med Knud Mortensen fra Leca Danmark - valgte Leca® letfyld til fyldmateriale under vandspejl.

Udfordringer med vand og geotekstil

For at undgå at det bliver opblandet med jord og sand skal Leca® letfyld pakkes ind i geotekstil. Flere løsningsmodeller for, hvordan man skulle få geotekstilen lagt på plads, blev diskuteret. 
Christian Jørgensen, formand ved Munck Havne og Anlæg fortæller: ”Vi måtte tørlægge området for at få en fiberdug ned under letfyldet. Vi graver 6-8 meter op ad gangen og får Leca® letfyldet leveret med tip. Det er bare at læsse i hullet, komprimere med pladevibrator direkte på letfyldet for hver 40 cm og så læsse mere på. Det er så nemt at bruge.”

Da hverken Christian eller Tonny havde arbejdet med Leca® letfyld tidligere, var de selvfølgelig lidt spændte på, om det nu var til at arbejde med. ”Men da vi fik det første læs var vi overbeviste. Det er et let materiale og nemt at flytte med. Og så pakker det sig næsten ligeså godt som stabilgrus. Vi komprimerer det ca. 10% og så sætter det sig ikke mere,” fortæller Christian.

Kører direkte ud i letfyld

Faktisk bakker lastbilerne direkte ud i letfyldet og tipper næste læs af. ”Vi har ikke meget plads at arbejde på, da der er en vej på den ene side og en sø på den anden, så det er en kæmpe fordel for os, at vi ikke skal flytte rundt med køreplader hele tiden,” fortæller Tonny. ”Vi havde ikke regnet med at kunne gøre det sådan, men da vi fik andet læs, kunne vi se, at der ikke skete noget ved, at bilen bakkede ud i det allerede udlagte materiale. Og skulle en bil komme til at side fast, så har vi jo maskiner der kan trække den fri,” siger Christian med et smil.

Om samarbejdet med Leca Danmark fortæller Christian: ”Logistikken fungerer rigtig godt. Igennem tæt dialog med Leca Danmark vurdere vi fra dag til dag, hvor mange læs vi skal have. Vi har haft lidt udfordringer med at holde vand ude af hullet og nogle pumper der svigtede, så vi har måtte aflyse nogle leveringer, men der var Leca Danmark fuld fleksibel.”
”Det bliver spændende at følge op på projektet og vi er glade for at have fået praktisk erfaring med og kendskab til Leca® letfyld, som vi kan gøre brug af til fremtidige projekter og udfordringer,” afslutter Tonny. 
 

FAKTA

Bygherre: Horsens Kommune
Entreprenør: Munch Havne & Anlæg
Leca® produkt: Leca® letfyld