19/12/2018
logo

Renere Oslofjord med Filtralite® Clean

Vestfjorden Avløpsselskap (VEAS) bruger Filtralite® Clean materiale til vandrensning af spildevand fra mere end 600.000 indbyggere i og omkring Oslo.






Tekst og fotos: Kim Fjeldberg

VEAS-anlægget, som er Norges største rensningsanlæg, ligger gemt inde i bjerget i Bjerkås i Asker Kommune. VEAS renser vandet fra dele af Oslo, hele Asker og Bærum samt dele af kommunerne Røyken og Nesodden før vandet til sidst ledes ud i Oslofjord. Anlægget renser spildevandet fra ca. 12 % af Norges befolkning, hvilket bl.a. sker ved hjælp af Filtralite® Clean. Desuden producerer det biogas og gødning til landbruget.

Startede hos VEAS

Et af trinnene i rensningsprocessen er filtrering gennem et lag af Filtralite® Clean. Allerede i 1993 begyndte VEAS at teste nye metoder til vandrensning af spildevand som var mere effektive end den hidtidige. Målet var at reducere anlæggets størrelse og mange forskellige produkter blev testet, herunder Leca® og Filtralite® produkter.

-De oprindelige filtre krævede meget plads. Der var ikke plads til udvidelse inde i bjerget, så derfor var vi nødt til at finde filtre, som var mere effektive og krævede mindre plads, siger procesingeniør Pia Ryrfors.

Størstedelen af de testede materialer var runde, men da man testede knust FIltralite® skete der noget uventet.

-Det ironiske er, at knust Filtralite® materiale blev testet for at påvise effektiviteten af almindeligt Filtralite® materiale. Resultatet var helt uventet. Knust materiale viste sig at være mere end 50 % mere effektivt end den afrundede modpart, fortæller Pia.

Stor overflade resulterer i effektiv vandrensning

På grund af den store overflade klæber slam og partikler sig let til knust Filtralite® materiale. Det porøse hulrum i klinkerne er også et godt levested for bakterier, som har til opgave at rense vandet, og bakterierne gør rensning af filtret overflødig. Desuden sikrer hulrummet en god fordeling af luft, hvilket er vigtigt for disse bakteriers trivsel.

-Filtralite har en kombination af egenskaber, som gør materialet til et unikt filtermateriale, forklarer Ryrfors.

Mere end 14.000 m3 Filtralite® er i dag installeret på VEAS-anlægget.

Test af levetid

I vinteren 2018 startede VEAS atter en test af Filtralite® materialet, for at undersøge materialets effektivitet gennem en periode.

-For os er Filtralite® et helt fantastisk produkt, men vi har ingen konkrete data på, hvor effektivt det er over tid, forklarer seniorprojektleder Øystein Moursund.

-Vi ved at Filtralite® klinkerne er et stærkt materiale. Da VEAS tog det i brug, forventede man et vist svind. Filtrene skylles regelmæssigt, og dele af materialet knuses og skylles bort. Efter næsten 25 års erfaring med Filtralite® materialet viser det sig dog, at svindet kun er på 1-2 %, fortsætter Moursund.

Derfor anvender VEAS stadig de originale filtre til vandrensning fra 1993.

-Det understreger også behovet for de test, vi nu er i gang med. Vi har brug for et mere konkret billede af, hvor meget slid der faktisk er på produktet, så vi bedre kan vurdere filtrenes levetid. Målet er at påvise virkningen af slitage på materialets effektivitet, siger Moursund.

Filtralite® produkter har vakt opsigt internationalt og distribueres nu over hele verden.

-Vi er meget stolte i VEAS over at have været med til at udvikle et produkt, som er anerkendt i hele verden, siger Øystein.

 

FAKTA

Lokation Filtralite hos VEAS
Bygherre VEAS
Leca® produkter Filtralite® Clean HC 2,5-5 og HR 3-6

Leca® løsning: Vandrensning