Navision Business Support Specialist




Leca International søger en dygtig og energisk medarbejder til en nyoprettet stilling som NAV Business Support Specialist for selskabets CFO med arbejdsplads i Ørestaden. Jobbet vil bestå i at understøtte det internationale ledelsesteam ved at sikre at selskabets eksisterende NAV-struktur implementeres i alle nye lande, som der løbende udrulles til, samt at brugerne i flere europæiske lande har en kvalificeret sparringspartner, når det gælder arbejdsgange, procedurer og uddannelse og træning.

Dine faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har:

  • Solid erfaring med NAV indenfor økonomi, produktion, salg og logistik
    (Gerne med erfaring fra projekter og implementeringer af NAV i andre selskaber)
  • Evnen til at kommunikere både i skrift og tale på engelsk med personer på alle niveauer i organisationen
  • Generelle IT-kundskaber på et højt niveau
  • En uddannelse inden for IT, økonomi og/eller administration

Dine ansvarsområder:

  • Sikring af at selskabets ”Core solution” på NAV overholdes af alle lande
  • Support i forbindelse med udrulning af NAV til nye lande
  • Træning af nye medarbejdere
  • Generel daglig support og vejledning af brugere i Europa
  • ”Gatekeeper” på tilpasninger af NAV og kontaktperson ift. vores eksterne globale NAV partner
  • Support for det internationale team i forbindelse med videreudvikling af NAV

Dine personlige kvalifikationer
Du er:

  • Åben, imødekommende, pligtopfyldende, arbejdsom og omstillingsparat
  • Proaktiv og initiativrig med et stort drive

Vi tilbyder

Et innovativt og internationalt miljø, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en velkonsolideret virksomhed, som satser på vækst og bæredygtige, energieffektive løsninger.

Et selvstændigt og spændende job med masser af udfordringer i et uformelt miljø. Løn, der modsvarer kvalifikationer, samt sundhedssikring.

Din ansøgning

Send din ansøgning til HR Business Partner Elsebeth Kirk på Elsebeth.Kirk@saint-gobain.com senest 21. juni 2019. Bemærk, du hører kun fra os, hvis du bliver indkaldt til samtale. Yderligere information om jobbet kan fås hos CFO Antonio Bressan på antonio.bressan@saint-gobain.com eller +45 4212 7814.

Persondata

Når du søger job hos Leca Danmark A/S, behandler vi de oplysninger, som du har givet os i forbindelse med din ansøgning. For yderligere information, se www.Leca.dk/job
 

Om os

Leca Danmark A/S er en del af den verdensførende koncern Saint-Gobain, der har hovedsæde i Frankrig. Leca® letklinker er et enkelt, fleksibelt og holdbart produkt med mange muligheder; uanset om det er at lægge fundamentet til bygninger, bygge veje eller udvikle afløbsløsninger. Med mere end 75 års bevis på, at vores produkter fungerer, fortsætter vi med at udvikle og forny os på udkig efter nye partnerskaber og forretningsmodeller, der driver Leca Danmark A/S, vores partnere og miljøet fremad. Som vi siger: ”Together, we build for the future” – www.leca.dk.